Generelt

Forside Debatforum Pladser Generelt

Tagget: 

Viser 6 svartråde
  • Forfatter
    Indlæg
    • #3612
      Anonym
      Inaktiv

      Spørgsmål til foreningen:

      1) Hvordan finder man de udenlandske pladser?

      2) Hvis man har fundet en anbefalelsesværdig plads, indenlandsk eller udenlandsk, hvordan tilmelder man den så?

      3) Hvis denne plads efter evt. henvendelse fra foreningen, ikke ønsker at være samarbejdsplads, (dvs. give rabat) hvad så?

    • #3708

      Hej Lars
      Mærkeligt at bestyrelsen endnu ikke har svaret dig, men prøv at skrive en mail direkte til bestyrelsen.
      Jeg kunne dog også tænke mig at se svaret her i debatforum.

      Vh. Tommy

      Nr. 88

    • #3731

      Hej Lars Larsen
      Jeg har fået at vide, at du har skrevet til vores formand Poul for ca. 1½ måned siden om spørgsmål 1), hvor du har fået svar, men jeg vil også lige kommentere det:

      1) Efter at vores gamle hjemmeside “gik ned” og alt var væk, blev der kæmpet for at få en ny op at stå. Vedrørende de udenlandske pladser kommer de også med, men vi har prioriteret lidt i rækkefølgen.

      2) Skriv til John Jensen (pladsansvarlig) eller til BTN.

      3) Hvis en plads ikke ønsker en samarbejdsaftale med os, så er det jo ikke en samarbejdsplads.
      Vedr. rabatter forhandler vi individuelt med hver enkelt plads.

      Jeg håber, at du er tilfreds med svarene.

      med venlig hilsen
      John
      snedkerjohn@mail.dk
      60 84 51 18

    • #5308
      Anonym
      Inaktiv

      De udenlandske pladser mangler stadig.
      Hvad med Hätteboda Vildmarkscamping i Småland? (www.vildmarkscamping.se) ?
      Den har tidligere været med, og sidst jeg besøgte hang der ovenikøbet en reklame for vores forening.
      Af alle de pladser jeg har besøgt, er det vel den der lever mest op til vores ønske om ‘Tilbage til Naturen’.

      Jeg har selv tidligere indberettet et par pladser i Sverige, men de er tilsyneladende aldrig blevet optaget på listen.

      Spørgsmål til bestyrelsen:
      Jeg har indtryk af, at man gør meget ud af samarbejdspladser, der giver rabat. Men hvad hvis pladsen ikke ønsker det, men alligevel lever op til vores værdier, kan den så optages som BTN-plads?
      Jeg vil selvfølgelig gerne have rabat, hvem vil ikke det, men det vigtigste for mig er nu altså at foreningen vedligeholder en liste over campingpladser hvor naturværdierne er vigtigst.

    • #5309

      Hej Lars
      Tak for din henvendelse.

      1. Omkring udenlandske pladser er bestyrelse ved at gennemgå gamle samarbejdsaftaler og få bekræftet disse. Hvis du ser så er der kommet et par stykker mere på kortet i Norge. Jeg vil få den pladsansvarlige til at opprioritere dette arbejde.
      2. Når et medlem foreslår en plads vurderer vi pladsen og om den evt. skal være samarbejdsplads. Medlemsrabat skal også aftales og aftale fremsendes og skal underskrives. At en plads anbefales af et medlem er ikke ensbetydende med at det bliver til en samarbejdsplads.
      3. Vi har på sidste Bestyrelsesmøde drøftet dette og beslutningen er at samarbejdspladser skal give rabat. Bestyrelsen bruger en del tid på at vedligeholde oplysningerne på vore samarbejdspladser på vores hjemmeside og der markedsføres samarbejdspladserne. Vi mener et samarbejde er noget der gives begge veje, så vi markedsfører pladserne på vores hjemmeside og den skriftlige oversigt og de giver så rabat til de medlemmer der besøger deres plads.
      Vi prioriterer også mest naturpladser i Danmark, da det er lettere at besøge disse og holde oplysningerne opdaterede. Vi er kun 5 ulønnede medlemmer i bestyrelse, så vi må ofte begrænse os.

      Med ønsket om en god sommer

      Tommy Hansen
      Formand

    • #5311
      Anonym
      Inaktiv

      OK, det forstår jeg sådan, at en naturskønt beliggende plads kun kan blive optaget, hvis man kan få rabat. Men nogle naturpladser er jo meget enkelt indrettet, se f.eks. denne enkle plads ved en badesø i Småland, man kan hente vand, aflevere spildevand og tømme toilettet, og ikke meget mere,(ingen strøm). Vil man i bad, må man svømme en tur i søen.Til gengæld er prisen rimelige 80 (svenske) kroner pr. enhed pr. nat, som enten betales ved at indkaste en kuvert i en brevkasse, eller som indsamles af en repræsentant for en lokal forening, som driver pladsen. Og beliggenheden ved en smuk sø, er der ikke noget i vejen med. Det er da en tiltalende form for camping i sin mest enkle form.
      http://www.husvagnochcamping.se/campingkatalogen/FC267

      Vær i øvrigt opmærksom på dette link: http://www.husvagnochcamping.se/campingkatalogen/
      Her kan man få en glimrende oversigt over alle svenske camping- og stellpladser. Vær yderligere opmærksom på, at en meget stor del af disse stellpladser (der er markeeret med et S på kortet), også tillader opstilling af campingvogne, og altså ikke kun autocampere.

      Jeg har i øvrigt også fundet dette link til en masse tyske stellpladser, hvor man tillader campingvogne:
      http://www.wowa-stellplatz.de/stellplatze/wowa-kartensuche/
      Rul lidt ned, så er der et fint kort med flere hundrede stellpladser, alle sammen til mere rimelige priser end traditionelle campingpladser. De ligger jo ikke alle sammen lige naturskønt, men ligger der en tæt på det område man vil besøge, er det jo fint alligevel. For rimelige 5€ har man endda mulighed for livsvarig ret til at downloade koordinaterne til sin GPS.

    • #5312

      Hej igen Lars.
      Ja, det er korrekt forstået. En samarbejdsplads er en plads hvor vi sætter den på vor hjemmeside og til gengæld giver de rabat til vore medlemmer.
      Jeg forstår og deler din holdning til naturpladser, men vi må begrænse os til de deciderede samarbejdspladser, da forening og hjemmeside drives af den valgte bestyrelse i fritiden.
      Et medlem kan altid i vores forum anbefale en dejlig plads man har besøgt og lægge links på til disse.
      Jeg har endnu ikke studeret de links du har skrevet i dit sidste indlæg, men BTN kunne måske have et afsnit med links til andre sider med samme interesse, specielt i udlandet.

      Vh. Tommy Hansen

Viser 6 svartråde
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.