Vesterlund Camping i Nr. Nebel

Home Debatforum Pladser Vesterlund Camping i Nr. Nebel

Dette emne indeholder 1 svar, har 1 stemme og blev senest opdateret af Karin Nielsen Karin Nielsen 2 år, 1 måned siden.

  • Forfatter
    Indlæg
  • #4717
    Karin Nielsen
    Karin Nielsen
    Participant

    Efter et rigtigt dejligt spontantræf vil jeg lade et ord falde på opfordring af BTN-deltagerne. Vi fik et tiltagende anstrengt forhold til hr. og fr. lejrchef. Her er vores oplevelser til egen personlig vurdering.

    Ankomst kl. 20.30 – vi fik at vide at kontoret lukker kl. 18 og vi var for sent på den. Han tøede op, da vi sagde at vi havde ringet dagen før og anmeldt ankomsten til ca. kl. 20 og det var ok.

    Manglende campingpas, men dog det midlertidige campingpas medbragt. Vi måtte forvente, at vi skulle betale for et nyt ved afrejsen. Han ville ringe både til campingrådet og til campingpladsen, hvor vi havde betalt for det første gang. Ok, det måtte vi så tage stilling til til den tid og lod en bemærkning falde om, at det vist var nødvendigt at holde de lejrchefer i kort snor, hvorpå han svarede: “ja, og campisterne skulle også holdes i kort snor”. Vi valgte at le af det.

    Pladserne til cv var lidt små og der var god plads, så et par biler kom uforvarende til at holde på ledige pladser, hvorpå lejrchefen næste morgen kl. 10 søgte efter ejerne af bilerne og sagde, at hvis de biler ikke blev fjernet med det samme, kom man til at betale et parkeringsgebyr. Bilerne blev flyttet omgående.

    Næste episode var vi ikke direkte involveret i, men kort fortalt som følger: en af BTN-deltagerne havde låst sig ude af sin personbil og havde ringet efter assistance. Han gik på kontoret for at orientere lejrchefen. Han fik den besked, at assistancen ikke måtte køre ind på pladsen, men parkere og tage sin værktøjskasse med. Det virkede som en lidt hård melding, når man stod og var låst ude. Han prøvede endnu en gang senere at overtale ham til at lade varebilen køre helt ind, men nej og i det samme kom assistancen og lejrchefen skyndte sig ud for at lukke ham ind på campingområdet.??????
    Døren blev låst op og alle var glade.

    Vi var så forfulgt af endnu et uheld. Vores bil stod med fladt baghjul søndag formiddag og vi var nødsaget til at ringe efter autohjælp. Igen blev lejrchefen informeret og nej, servicevognen skulle blive ude på p-pladsen og igen skulle han tage sin værktøjskasse og gå ind og ordne det. Vi havde også fået at vide, at vi skulle være ude kl. 12 ellers kom vi til at betale for et ekstra døgn. Javel så og vi ventede længe til ca. kl. 12.30 og bum bum så kørte falckmanden ind på campingpladsen med lejrchefen for at vise vej. Reparationen larmede selvfølgelig, fordi han brugte en kompressor i vognen, men han lappede dækket i løbet af 15min. En halv popnitte med gevind sad i dækket. Vi kørte ud 5 min efter. Men vi kom ikke til at betale for hverken et døgn ekstra eller nyt campingpas. Fint nok!

    Til historien skal så modregnes at fr. lejrchef gav vafler med is fredag aften og tog et gruppebillede af os allesammen, som vi får tilsendt senere. Vi tog afsked og takkede for hjælpen. De ønskede os god tur hjem og håbede at se os igen en anden gang…

    Vh Karin 111

  • #4718
    Karin Nielsen
    Karin Nielsen
    Participant

    Hejsa igen.

    Der sneg sig en fejl ind i indlægget. Det var ikke fr. lejrchef, der gav vafler. Det var BTN, som betalte hende for at lave dem. Uanset hvad faldt de et godt sted ved vores sene ankomst.

    Vh Karin 111

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.