Fejllæsset bil kan være en dødsfælle.

Home Debatforum Teknik Fejllæsset bil kan være en dødsfælle.

Dette emne indeholder 0 svar, har 1 stemme og blev senest opdateret af  Gert Romme 1 år, 11 måneder siden.

  • Forfatter
    Indlæg
  • #5195

    Gert Romme
    Participant

    Europas store, magtfulde og meget seriøse motororganisation, det tyske ADAC, er kommet i besiddelse af viden om auto-uheld, som eller kun kendes af reddere, akut-læger og hospitaler. Og det har ledt til nærmere undersøgelser – samt til test med ganske opsigtsvækkende resultater.

    Og det har vist sig, at en fejllæsset bil kan være en sand dødsfælle. For under et autouheld vil ganske almindelig bagage kunne slynges frem i bilen med meget voldsom kraft. Og hvis bilen således stoppes brat op af et uheld med en lav fart på blot 50 km/h, vil 1 stk. bagage på kun 20 kg blive slynget frem i bilen med en vægt på 1.000 kg.

    Den dynamiske beregning er ganske simpel (20 kg x 50 km/h = 1.000 kg), og enhver kan jo selv sætte egne tal ind i formlen. Og langt de fleste af os kører i øvrigt også lidt hurtigere – også med campingvogn bagefter.

    Under test havde ADAC et par alpine ski liggende igennem klappen i bagsædets ryglæn, og en af stavene, der næppe har vejet mere end nogle få hundrede gram, gik, under det simulerede uheld, tværs igennem det forreste ryglæn, og borede sig lidt ind i førerens arm.

    Budskabet fra ADAC er derfor, at man skal anvende de surringsbeslag som alle biler har i bagagerummet, og spænde sin bagage så fast, at den ikke kan rive sig løs, hvis uheldet er ude.

    ADAC´s råd er derfor:
    1. Surre lasten fast, og stuve den i øvrigt mod ryglæn og sider.
    2. Hvis der f.eks. ski og stave ligger igennem klappen i bagsædets ryglæn, skal de være godt surrede.
    3. Bruger du tagboks, så undersøg hvor meget den må bære, og overskrid det ikke.
    4. Og vær klar over, at tung last i tagboksen påvirker bilens køreegenskaber.
    5. Hvis der er bagage, der kan tippe, skal den ligge ned.
    6. Undgå at have tung bagage, der rager op over ryglænet – også om du anvender beskyttende bagagenet.
    7. Anvend altid de surringsbeslag, der findes i bagagerummet.
    8. Placer aldrig løse genstande på hattehylden (hylden i bagruden).
    9. Køres der lange stræk om vinteren, så husk at have rigeligt med sprinklervæske, for mangel kan påvirke hastigheden. Og overhold hastighed og
    hold afstand, – og det gælder især på glatte veje. Og glem så ikke at tage en pause.

    ADAC skriver ikke, hvad man evt. gør med hund eller kat i bilen. Så her må man bruge sin sunde fornuft.
    Og ønsker man at vide mere, er her en link til ADAC: http://www.adac.de/

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.