Rengøring af campingvogn udvendig.

Home Debatforum Teknik Rengøring af campingvogn udvendig.

Dette emne indeholder 1 svar, har 2 stemmer og blev senest opdateret af  Dagrunn og Tommy Hansen 5 måneder, 1 uge siden.

  • Forfatter
    Indlæg
  • #6136

    Gert Romme
    Participant

    Til de, som ikke blev helt tilfredse med forårsrengøring af campingvognen inden den dejligt kolde påsketur, kan jeg foreslå et rigtig effektivt vaskemiddel.

    Gennem de 35 år vi har kørt med Campingvogn, har jeg prøvet næsten alt, hvad der kan bruges, og uden særlig tilfredsstillende resultat, og jeg har mindst 12 forskellige slags i skabet i garagen. Men ved et tilfælde fik jeg købt et billigt middel i Tyskland, Turtle Caravan Wash & Shine, og det virker forbavsende godt – også på sorte striber. Men følg brugsanvisningen, for det gjorde jeg ikke fra starten.

    Det tager også let gammelt og fastbrændt smuds på taget, som jeg ikke tidligere har kunne vaske af. Men husk, at træsprit fortsat er det eneste, der opløser Harpiks (resin). Træsprit er det, man tidligere kaldte for karburatorsprit, og denaturet alkohol kan altså ikke bruges.

    Jeg har set på nettet, at “Turtle Caravan Wash & Shine” kan købes i Danmark hos T. Hansen til 69 DKK pr. liter. Men hvis vejen falder forbi, er prisen hos Jula Varehuse i Sverige 39 SEK.

    God fornøjelse – dog mest med resultatet

  • #6137

    Hej Gert
    Jeg har de sidste 3-4 år brugt Turtle Caravan Wash & Shine og synes også det er rigtigt godt.
    En grundig vask og så en polering med SK 2000, så et vognen flot hele sæsonen og kræver kun let vask ind i mellem.

    Vh. Tommy

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.