Medlemslister og Datatilsynet

Forside Debatforum Øvrigt Medlemslister og Datatilsynet

Viser 0 svartråde
  • Forfatter
    Indlæg
    • #3066
      Anonym
      Inaktiv

      Først og fremmest skal også herfra lyde en stor tak for et hyggeligt og roligt generalforsamlingstræf. Blot ærgerligt, at vi ikke kunne have ligget lidt mere samlet, men stort set var spredt over hele pladsen.

      På generalforsamlingen rejste jeg under eventuelt endnu en gang spørgsmålet om medlemslister på hjemmesiden, men blev – også endnu en gang – affejet med, at det var forbudt iflg. Datatilsynet. Den nye bestyrelse blev dog pålagt, at undersøge sagen nærmere. Jeg vil meget gerne hjælpe bestyrelsen med dette, og kan hermed oplyse, at Datatilsynet på deres hjemmeside oplyser følgende vedrørende medlemslister:

      Foreninger
      Registrering af medlemsoplysninger
      Foreningers registrering af oplysninger om medlemmerne er som udgangspunkt uproblematisk i forhold til persondataloven. Det er således Datatilsynets opfattelse, at en forening i medfør af reglerne i persondatalovens kan registrere almindelige oplysninger som f.eks. indmeldelsesdato, id-oplysninger, evt. tillids- eller hvervsposter m.m. En forening vil som udgangspunkt også kunne registrere oplysninger af mere speciel karakter, f.eks. oplysninger om et medlems bedste score, golfhandicap, certifikat niveau m.m.
      Videregivelse af medlemsoplysninger
      For så vidt angår videregivelse af medlemsoplysninger skal der ifølge Datatilsynets praksis skelnes mellem to situationer:
      Videregivelse af medlemslister i foreningsblade m.v. kan som udgangspunkt ske uden den enkeltes (medlemmets) samtykke under forudsætning af, at bladet kun distribueres til medlemmer.
      Derimod kræver videregivelse i form af offentliggørelse på det åbne internet det enkelte medlems samtykke. Datatilsynet er af den opfattelse, at medlemskab af en forening, uanset at denne måtte være en ukontroversiel – f.eks. en sportsforening, er en privat sag. Tilsynet har yderligere lagt vægt på, at der vil være en risiko for, at medlemsoplysningerne vil blive (mis-)brugt til uvedkommende formål, f.eks. markedsføring. Offentliggørelse af en oplysning om persons medlemskab kræver derfor det enkelte medlems samtykke.
      I den forbindelse bemærkes, at Datatilsynet i sin praksis ligestiller lukkede sider på internettet med et foreningsblad m.v. under forudsætning af, at det f.eks. ved hjælp af password eller lignende sikres, at kun medlemmer har adgang til den pågældende side.

      Som det kan ses heraf, er der altså intet til hindring for at lægge en medlemsliste på hjemmesiden, når blot det kræver kodeord for at komme til den.

      Med campinghilsen

      Carl-Erik Denning

Viser 0 svartråde
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.