Betaling af bøder til myndighedspersoner i udland.

Hvis du pålægges en bøde, bør du nok bede om at få en kvittering på beløbet. – Også selv om du ved hvorfor, for det er faktisk din eneste mulighed for at kunne bevise det bagefter.

Efterhånden er forskellige myndighedspersoners udstedelser af bøder og/eller ”salg” af diverse ”nødvendige dokumenter” blevet så udbredt, at man må forsøge at modarbejde det. Jeg forstår ganske godt, at lavtlønnede embedsfolk føler sig fristet, når deres ministerpræsident måtte gå af i utide på grund af alt for ”store lommer”. Men denne kultur er uacceptabelt, – også selv om det måske kun drejer sig om små beløb.

Eksempel 1. Trafiksag.
-Burra (tropisk storm der stoppe alt trafik til lands, vands og i luften):
Vi blev stoppet af politiet i sommers i et meget voldsomt stormvejr, og betjentene oplyste høfligt, at der var totalt kørselsforbud. Dette havde vi faktisk også overvejet, da vi efterhånden var helt alene på den ellers normalt stærkt trafiktætte kystvej. – Og vi ved af erfaring, hvad burra er.
Derefter bad den ene betjent om 500 KN kontant (ca. 500 DKK) til bøden. Og da jeg svarede, at så ville jeg have kvittering for disse 500 KN, svarede betjenten forbavset, ”du mener vel de 350 KN”, og påstod, at han aldrig havde talt om 500 KN.
Derefter ringede den anden betjent hjem til kontoret, og bad om lov til at give os en bøde på 350 KN. Men da bøden for denne alvorlige forbrydelse åbenbart kun var 250 KN, endte vi altså med at betale dette. Og samtidig påstod betjentene, at de sandelig hverken havde talt om 500 eller 350 KN.

Eksempel 2. Sag ved grænsepassage.
-Det grønne forsikringskort:
For 2-3 år siden kom vi fra den autonome republik, Vojvodina, og skulle passere en lille grænse til nabolandet. Her forlangte man at se alle vores dokumenter, og hele scenariet gav straks en mistanke om, at det drejede sig om penge.
Da alle dokumenter var gennemgået, påstod embedsmanden i et stærkt ubehagelig tone, at bilens grønne kort selvfølgelig ikke dækkede campingvognen, der skulle have sit eget. Og straks lavede han et totalt ulæseligt dokument i en fotomaskine, som han påstod, var et grønt kort, og som han forlangte 10 EUR for i kontant betaling.

Egentlig kunne vi bare have betalt disse 10 EUR = 75 DKK, og taget det hele som en oplevelse. Men på grund af den uforskammede opførsel nægtede jeg, og forklarede ham, at reglerne faktisk står fortrykt på de grønne kort. – Og herefter tog sagerne fart. Medens bil og campingvogn blev beslaglagt, føg der med trusler om at blive stillet for en dommer samme formiddag. Vi råbte ophidset til hinanden i mellem 1:30 – 1:45 time. Og når der ikke blev råbt, skyldes det, at en af os var ude og trække frisk luft. Han ville ikke give sig, og det ville jeg heller ikke.
Sagen var dog pludselig ovre, da Addy, uden mit vidende, havde betalt de 10 EUR. Til gengæld ødelagde jeg formiddagen for den nidkære embedsmand ved at kræve et rigtigt dokument og kvittering som bevis for denne urigtige betaling. Og det fik vi.

Efterfølgende har vi i øvrigt fået vores forsikringsselskab til at skrive campingvognen på bilens grønne kort. Men det er noget man skal bede om hvert gang man bestiller et det grønne forsikringskort.

Efterskrift:
Vi har faktisk flere andre tilfælde. Men i begge disse tilfælde fik vi altså dokumentation for betalingen, og på den måde hindrede vi, at pengene gik ned i ”den store lomme”. Og i øvrigt reduceredes bødebeløbet i eksempel 1. fra 500 KN til 250 KN. Og endelig har vi dokumentation for hændelserne, hvis vi skulle finde på at klage til landenes ambassader.

1044