Lukket på grund af brunst. – Eller beretning for Smålands-Stævnet 2014.

Det første indtryk der mødte dette års deltagere på den første campingplads, var skiltet med teksten: ”Stängd på grund av brunst”. Det stod dog hurtigt klart for de bekymrede, at det nok ikke drejede sig om Johanna, vores hollandske campingværtinde. Men at det var Michael, der led af så løsagtige hormoner, at han ligefrem jagtede hende i en sådan grad, at han på et tidspunkt ligefrem sad fast med hovedet i hegnet.

Men ellers lagde oplevelserne og strabadserne sig i kompakte lag gennem ugen, og i en sådan grad at det vil tage lidt tid at konsumere det hele. Men processen med at fusionere 2 simple materialer til et enkelt ved 1.700 grader, var afgjort en meget stor oplevelse. Og at dette nye materiale, der var så vanskeligt at bearbejde, kunne formes til så vidunderligt smukke ting, er egentlig fantastisk. Og samtidig med at disse vakre ting er hårde som sten, er de også utroligt skrøbeligt skøre.

– Kort sagt så vi på glas, – lige fra selve processen, som vi gik inde mellem glasblæserne, og næsten var en del af processen, – til udstillingen af utroligt smuk orientalsk glaskunst, – over glascirkus – og frem til de flotteste ting, som danske Hauge skabte af gamle flasker langt inde i Smålands dybe skov.

Men der var jo også andet på programmet – bl.a. skifferbrud, guldvask svampeplukning med mere. Og hvem havde egentlig troet, at man i Småland skulle møde en dansk guldjæger, Johannes Hansen, der bruges af statslige bistandsorganisationer til at undervise i økologisk guldjagt og udvinding i Afrika og Australien. Og i øvrigt er det jo heller ikke hver dag, man er på svampetur sammen med 2 internationalt kendte forskere fra henholdsvis Linné Forskningsuniversitet og Växjö Universitet, der hver for sig har fundet flere hundrede ukendte nedbrydningssvampe over hele den nordlige halvkugle.

Og så er der jo naturen i smukke Småland, der viste sig fra sin alle flotteste og mest farverige side. Ligesom vi stort set også havde vejret med os. Ja, vi nød ligefrem en hedebølge, men allerede dagen efter afslutningen faldt temperaturen til kun det halve, og over de næste dage vil den nå ned å¨det, der er vanligt for årstiden her i höglandet – altså omkring 0 grader.

Skal vi pege på noget negativt, var det lidt svært for holdet at tage sig sammen til at synge på denne tur. Men over afskedsmiddagen, den sidste aften, sang vi sammen med svenskerne, og vores fælles sange snoede sig ligefrem ud af døren og op mod den mørke smålandske nattehimmel. – Uden tvivl sælsomt at høre på.

Midt i al dette må vi også takke deltagerne for deres store tålmodighed med de små skønhedsfejl – f.eks. fejlagtig GPS-adresse til skifferminen. Men det har som sædvanligt været et rigtig godt og positivt hold at rejse med her i smukke Smålandske höglandet. Og der var da også lidt tomt i bilen, da vi køre hjem fra stævnet. Men for at være helt sikre på, at holdet ville rejse hjem, havde vi arrangeret et formidabelt regnvejr på afrejsedagen, og det virkede faktisk, så det er ikke alt, der missede.

Addy & Gert