Forside › Debatforum › Teknik › Internet i campingvogn.
- Dette emne har 2 svar og 3 stemmer, og blev senest opdateret for 4 år, 7 måneder siden af Frede og Henrik Juhl Stukkenborg.
-
ForfatterIndlæg
-
-
22. februar 2020 kl. 17:19 #8920Gert RommeDeltager
På generalforsamlingen spurgte flere deltagere om vores internet i campingvognen, og jeg lovede at skrive lidt om det.
Desværre har tiden ikke været til det, da vi i tiden fra september til slutningen af oktober flyttede med 7 kørsler med stor trailer mellem Sverige og Hrvatska Og derefter kom problemet med 4-hjulstrækket, som Opel blev ved med at trække ud, og først fik taget sig sammen til at gøre noget ved i starten af december. Derfor er alt blevet forsinket, og nu er det tiden at beskære frugttræer.
Jeg er absolut ikke ekspert på mobilt internet, så jeg søgte på ”nettet”, og fandt frem til en lille Huawei E5372 Mobile WiFi til 4G, der har hastighed til 150 mbps, og kan håndtere omkring 10-12 computere af gangen.
Da den ikke var på markedet i Sverige, blev den bestilt hos http://www.amazon.de. Og den var lille – meget lille, og egentlig ikke meget større end det mobil-batteri, der sidder i den. Den har display og en meget simpel måde at navigere indstillingerne på. Med opladet batteri og med monteret simkort (kontantkort) fungerede den umiddelbart straks. Og den fungerer rigtig godt – altså så længe der er strøm på batteriet, og det har sin begrænsning på 3-4 timer.
Der medfølger ikke lader, men et 12 cm langt USB-kabel, så den kan tappe strøm fra en computer eller en (i campingvognen) indbygget USB-stikkontakt, som man har i biler, og som også kan købes til montering i campingvogn, hvor de fødes med 12 volt.
Man vil nok ikke komme ud for det i lille og flade Danmark. Men på rejser i Sverige kan man sagtens komme til et område, hvor der ikke er mobil-dækning. Det oplevede vi flere gange med et TeleNor-simkort, og igen konsulterede jeg ”nettet”.
Løsningen blev en lille 4G-antenne, og med den på taget af campingvognen, har vi faktisk internet overalt. Der er flere slags, og nogle er helt uegnet til taget af en campingvogn. Jeg fandt en lille flad antenne med kraftig signal-forstærkning, som kun rager 6 cm op over campingvognens tag, og ikke har noget, som grene kan sidde fast i. Det var også hos http://www.amazon.de. Men den lille Huawei WiFi har kun plads til meget lille TS9-antennestiket, så det skal antennen være født med.
Dette lille internet-system har både fordele og ulemper. Fordelen er, at man let kan tage det med i lommen, hvis man f.eks.skal på cafeteria, i bussen eller lignende. Men størrelsen er også ulempen, for dispalyet er så lille, at man kan ikke monterre apparatet fast i campingvognen, men må have øjnene tæt på displayet, ved hver opstart.
Det er det, vi har, men skal jeg vælge i dag, vil jeg vælge en alm. router til mobilt bredbånd, som mange har i hjemmet. Den kan monteres fast, og kan have fast tilslutning til 12 volt via en mini-omformer, der ændrer 12 volt til de 6 volt som den bruger. Samtidig er det langt lettere at finde antenne med stik til disse routere.
Men der er absolut ingen problemer i at have internet med, når man er på farten. Og jeg er sikker på, at alle ganske let vil kunne montere og anvende det. Vi er ikke de eneste i BTN med internet i campingvogn, så er du usikker, så tal med nogle, der har det.
Der, hvor der burde være mere service, det er på sim-kortene – altså kontantkortene. Her mangler der tilsyneladende en udbyder, der sælger et prisbilligt kort, der kan bruges overalt i Europa, og ikke har begrænsning i tid eller bit.
Gert
-
28. februar 2020 kl. 13:56 #8927Dagrunn og Tommy HansenKeymaster
Jeg har selskabet 3 som udbyder og vi bruger kun mobiltelefonen som router for PC og IPad i ind- og udland og det har fungeret rigtig fint i flere år.
Det er væsentligt bedre end de WiFi signaler mange campingpladser tilbyder mod ekstra betaling. Vi har 25 GB at bruge af og hvis vi har brug for mere kan det tilkøbes for et rimeligt beløb.- Dette svar blev ændret 4 år, 7 måneder siden af Dagrunn og Tommy Hansen.
-
5. marts 2020 kl. 19:25 #8933Frede og Henrik Juhl StukkenborgDeltager
Hej. Vi har igennem teleselskabet 3 købt en Router med simkort og vi har 1000 GB pr mdr. kr 233 pr mdr. vi ser en del TV igennem en CromeCast. Vi har Stofa TV hjemme, så det er via en app. og CromeCast tilsluttet TVet i vognen. Virker rigtig godt.
Mvh Frede
-
-
ForfatterIndlæg
- Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.