Tak til Finn,

Forside Debatforum Øvrigt Tak til Finn,

Viser 0 svartråde
  • Forfatter
    Indlæg
    • #9555
      Gert Romme
      Deltager

      Hej Finn,

      Vi erfarer, at du nu er ude af bestyrelsen for Back to Nature, og det er vi selvfølgelig kede af.

      Det kommer naturligvis bag på os, for i vores optik var du en fast og integreret del af BTN-samarbejdet. Men med hensyn til dit helbred er det også en ganske forståeligt beslutning. Og ved nærmere eftertanke, kan vi faktisk også konstatere, at denne beslutning nok har været på vej i en periode. Til gengæld kan man i hvert fald fastslå, at du har gjort langt mere for BTN, end hvad der burde, kunne forventes af et bestyrelsesmedlem.

      Derfor vil Addy og jeg – og mange medlemmer med os, gerne takke dig for din store arbejdsindsats. For, som vi ser det, er du den, der gennem tiderne har gjort mest for foreningen. BTN ville f.eks. næppe have så mange medlemmer, som den aktuelt har, hvis ikke det havde været for din indsats – især på det helt personlige plan. Desuden har du, efter vores opfattelse, virket som en solid og stabiliserende faktor i foreningens, trods alt, relativ svingende og til tider også lidt usikre, levetid, efter at de første års begejstring med BTN var blevet til grå hverdag. Og summen af dette er formentlig også grunden til, at BTN fortsat eksisterer.

      Men en forening er jo som en levende organisme. Der sker en vis “nedslidning”, hvor nogle giver, hvad de har i sig, forsvinder, medens andre, – forhåbentligt, kommer ind og tager over. Vi håber derfor, at der kommer lige så mange friske kræfter til, som der løbende forsvinder. Og vi ved godt, at også andre slider for BTN. Men du kan, efter vores opfattelse, blive ganske svær af erstatte, på grund af at din uformelle indsats i BTN var langt bredere og mere personligt, end det formelle bestyrelsesarbejde.

      For os, der er på sikker geografisk afstand, virker det på en måde som om, Back to Nature er blevet din personlige “bambino infante”. Vi håber derfor, at du, som menigt medlem, vil fortsætte dit aktive arbejde i BTN, på samme måde som du har gjort det hidtil. For vi er overbevidste om, at du også fortsat vil kunne fungere som uformel “brobygger” mellem medlemmer og bestyrelse samt formidler af træf og stævner. Og denne vigtige funktion er der absolut mere behov for nu end tidligere.

      Men du har naturligvis fortsat også et sociale behov. Og vi håber derfor, nu hvor du ikke har formelle pligter, at vi medlemmer både kan møde dig og Susanne ved forskellige BTN-sammenhænge. I ledige stunder pusler vi (Addy og jeg) lidt med en absolut sidste fællestur fra vores side, og denne gang for relativt få interesserede “voksne” deltagere fra BTN samt muligvis også fra CCS. Denne tur vil formentlig blive realiseret næste eftersommer, hvor temperaturen er mest passende for skandinaver. Ruten er stadig under planlægning, men den vil formentlig primært omfatte de vigtigste historiske, kulturelle og naturgivne destinationer på Balkan – frem for egentlig badeferie og tacky tourist events. Og da håber vi naturligvis, at du og Susanne vil være blandt deltagerne.

      Til sidste vil vi gerne gøre opmærksom på det fakta, at man faktisk har præcis den alder og fysiske tilstand, som man selv beslutter sig til at have. Nogle mennesker føler sig således allerede gamle ved 50-årsalderen, og de både klæder- og opfører sig som sådan. Medens andre, trods tydelig ældning, udfordrer tilværelsen helt op i en meget høj alder, og i øvrigt lever godt med det. I den forbindelse kender vi ganske godt dit fysiske og kroniske statement, og vi forstår, hvis det periodevis kan føles som en belastning for livskvaliteten. Men så må man altså finde andre muligheder for en god livskvalitet. For den brutale sandhed er jo, at man har et skæbnefællesskab med sig selv, – på både godt og ondt. Og det har man, så længe man har sig. Men i øvrigt har man også et vigtigt ansvar for sine nære og kære, der absolut ikke må underkendes.

      Vi takker dig endnu engang for dit store engagement for Back to Nature og dermed for os medlemmer, der altid har være mere nydere end ydere. Og ønsker både dig og Susanne alt vel på hjul fremover.

      Hilsen,
      Addy & Gert
      – og mange medlemmer andre med os

Viser 0 svartråde
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.